OS X. Det er det, der gør en Mac til en Mac.

OS X er det styresystem, der står bag enhver Mac. Det er bygget på et bundsolidt UNIX-fundament og er udviklet til at udnytte alle hardwarens muligheder fuldt ud. Det er designet til at være lige så let at bruge, som det er flot at se på. Det kommer med en imponerende samling af programmer, som du vil bruge – og glæde dig over – hver dag. Og det får dine Mac- og iOS-enheder til at fungere smukt sammen.

Software og hardware,
der er skabt til hinanden.

OS X er bygget til at få det bedste ud af din Mac, så du får et fuldstændig integreret system, hvor alt arbejder sammen uden problemer. Det samarbejder med processoren i din Mac om at levere den bedst mulige ydeevne. Det samarbejder med det superpræcise pegefelt på bærbare Macs, så Multi‑Touch-bevægelserne føles naturlige at bruge. Og OS X arbejder sammen med hardwaren i din Mac om at holde hele systemet opdateret, mens det sover. Avancerede energibesparende teknologier hjælper med at forlænge batteritiden. Og OS X er designet til de smukke Mac-skærme, inklusive Retina-skærme med høj opløsning, så skrifterne står knivskarpt, og grafikken er levende.

Mac og iOS er forbundet
som aldrig før.

Med OS X Yosemite og iOS 8 arbejder dine enheder sammen på endnu mere intelligente måder. Nu kan du f.eks. foretage og modtage iPhone-opkald på din Mac, selvom din iPhone befinder sig i et andet rum. Send og modtag både iMessage- og SMS-beskeder på din Mac. Begynd på en mail, et dokument eller surf på en enhed, og fortsæt med det samme, hvor du slap, på en anden. Og slå din iPhones internetdeling til direkte fra din Mac, så du kan komme på nettet øjeblikkeligt

Let at lære, bruge og holde af.

Alt er udviklet til at være nemt og intuitivt – lige fra skrivebordet, som du ser, når du starter din Mac, til de programmer, du bruger hver dag. På en Mac er det nemt at finde, dele og gøre stort set alt. Du kan styre din Mac med enkle og intuitive bevægelser. Dock giver dig mulighed for at åbne dine yndlingsprogrammer med et klik. Launchpad giver dig hurtig adgang til et helt bibliotek af programmer. Og i Finder kan du nemt se og organisere dine filer på din Mac og i iCloud. Spotlight-søgning gør det legende let at finde dokumenter, åbne programmer og slå ting op. Du kan endda få opdateret dine programmer og systemsoftwaren automatisk. En Mac gør faktisk så mange ting automatisk, at du nogle gange slet ikke behøver at gøre noget selv.

OS X Yosemite

Præcis lige så imponerende, som det ser ud.

Et elegant design, der føles helt nyt og samtidig helt velkendt. De programmer, du bruger hver dag, er forbedret med nye funktioner, og giver et helt nyt forhold mellem din Mac og dine iOS-enheder. OS X Yosemite ændrer din opfattelse af din Mac.

Og hvad du kan med den. Opgrader gratis i Mac App Store.