iMac 350 & 400 MHz






iMac møder Hollywood. Med iMac DV-modellerne skal du blot skubbe en DVD-film i drevet for at gøre iMac til din personlige biograf. Billedet fylder hele skærmen og har høj opløsning, så man får en rigtig biografoplevelse med fantastisk lyd.





Første parket. Oplev dine yndlingsfilm på DVD via iMacs skærm med høj opløsning og livagtige lydeffekter.
Kvalitet og bekvemmelighed. DVD viser film fra deres bedste side, og du behøver aldrig spole tilbage. Med iMac får du et ekstra fjernsyn og en DVD-afspiller til børneværelset, hjemmekontoret og klasseværelset.


Den superhurtige FireWire-funktion er indbygget i alle iMac DV-modeller. Med denne funktion kan du overføre digital video direkte fra et digitalt videokamera til iMac og tilbage igen og samtidig sikre skarpe billeder.


Med iMacs nye software iMovie er du selv instruktøren. Flyt rundt på scenerne, fjern de kedelige dele, tilføj overblænding, overtoning og andre spænende effekter. Og selvfølgelig skal du afslutte din storfilm med rulletekster.




Har du lyst til elektronisk forstærket musik? Akustisk? Giv din film et pift med musikken fra dine yndlings-CD'er, så filmens lydside bliver lige så flot som billedsiden.

iMac giver dig alle fordelene ved film på DVD, f.eks. direkte adgang til dine favoritscener og ekstra materiale, som ikke findes på traditionelle videoer. Med iMac kan du også spare penge, for nu behøver du ikke købe et ekstra fjernsyn og en DVD-afspiller til børneværelset, hjemmekontoret eller klasseværelset. iMac leveres med alt, hvad du behøver for at se DVD-film, og den er klar til brug direkte fra kassen. Og iMac DV-modeller leveres med Apple DVD player. Popcornene må du dog selv sørge for.

Vi præsenterer den næste revolution: Video på computeren. Med iMac DV-modellerne kan du slippe den indre Spielberg løs. Du skal blot slutte et digitalt videokamera til iMacs indbyggede FireWire-port og starte iMacs nye software iMovie. Derefter kan du digitalt overføre videooptagelser til iMac (uden at kvaliteten forringes) og redigere dem: Flyt rundt på scenerne. Fjern de kedelige dele. Tilføj overgange, specielle effekter, rulletekster eller dit eget soundtrack.

Med iMovie er det lige så nemt at redigere digital video, som det er at bruge iMac. iMovie har en enkel grænseflade i tråd med den klassiske Macintosh-tradition med lokalmenuer og symboler, som er billeder af velkendte redskaber og genstande. Med iMovie kan du klippe og indsætte tekst og grafik, tilføje lyd og musik samt fjerne kedelige dele uden at røre de originale optagelser.

Det er også nemt at overføre digital video. Du skal blot bruge et 400 Mbps FireWire-kabel til at slutte videokameraet til en iMac DV, i en begrænset periode leveres iMac DV-modeller med et gratis FireWire-kabel. FireWire-porten kaldes sommetider IEEE 1394-porten eller, hvis der er tale om Sony-videokameraer, I.LINK-porten. De fungerer alle med iMac DV-modeller.

Tænk blot på, hvad du kan gøre med iMovie og et videokamera på en iMac DV: Du kan f.eks. lave et minidokumentarprogram om livet, hvor du bor, lave en musikvideo med din yndlingsamatørgruppe, eller lave et bogmagasin med billeder af bøgerne. Du kan også sende en videohilsen til verden via e-mail eller via din egen website. Med nogle videokameraer kan du endda sende den færdige film tilbage via kameraet for at lave VHS-videobånd. Og hvis du har en bunke hjemmevideoer i VHS-format, som du gerne vil bruge klip fra på iMac DV, kan det også lade sig gøre. Du kan nemlig købe en omformerenhed, så du kan omdanne video i VHS-format til digital video. Så enkelt er det. Sony kameraer med DV ind/ud er eksempler på en sådanne omformere. De omdanner analog video til digital video, digital video til analog video, tilpasser videokameraer, der ikke er digitale, og de kan arbejde med iMovie.

Med iMac har du alt, hvad du behøver, for at indtage Hollywood. Lige bortset fra en god impressario selvfølgelig.



Brag, bum, bang. Bifald. iMac gør det nemt at lægge lydeffekter på film.




Send dit færdige mesterværk tilbage gennem det digitale videokamera for at lave VHS-videobånd. Nu kan alle dine venner nyde godt af dine film, uanset om de har en computer eller ej.


Verden er dit publikum. Gør din hjemmevideo til en QuickTime-film, så du kan e-maile den til venner og familie, eller lægge den ind på din egen hjemmeside.