eMac og OS X Den billigste G4 nogen sinde.

G4-processerGrafik & lydDigitalt samlingspunkt

eMac er Apples nye, lavt prissatte computer med PowerPC G4 og leveres komplet med en flad 17" CRT-skærm, en PowerPC G4-processor og et pladsbesparende alt-i-et-design, der passer til hjemmet - inklusive prisbelønnede programmer til den digitale livsstil og Mac OS X, Apples solide operativsystem.

G4-processerkraft til en overkommelig pris
Grundene til, at eMac er så populær, er, at den leveres med en lynhurtig PowerPC G4-processor, og at den er Apples billigste G4-baserede system.

PowerPC G4 med Velocity Engine PowerPC G4 med Velocity Engine er så frygtindgydende hurtig, at dens ydeevne måles i gigaflop, eller milliarder af flydende kommaudregninger pr. sekund. Velocity Engine bruger den samme 128 bit vektorprocessorteknologi, som man finder i videnskabelige supercomputere - lige hvad du har brug for, når du vil sætte fart på multimedieberegninger, overføre lydarkiver og oprette videoovergange i iMovie. Med eMacs 700 Mhz G4-processor bliver digital medieoprettelse meget hurtigere - hvilket så betyder, at du kan bruge mere tid på at lege og arbejde og mindre tid på at vente.

17" flad CRT-skærm
Ikke nok med, at du vil kunne klare mere (meget hurtigere) med eMac, du vil også kunne se mere. eMac har en 17" (16" billedområde) CRT-skærm. Skærmen har næsten 40 % mere skærmplads end en 15" CRT, så du får næsten 40 % mere plads at arbejde på. Det er lige, hvad du har brug for til at vise store billeder og flere websider og dokumenter på samme tid. Og da skærmen er flad (med mindre forvrængning end de buede CTR-skærme), er der mindre genskin, hvilket gør den mere skånsom for øjnene.

17 eMac leveres med 5 skarpe skærmopløsninger. Hvis man indstiller skærmen til en højere opløsning, er det nemmere at gennemse store dokumenter, to sider på en gang, websider og andre projekter uden at spilde tid på at rulle ned for at se resten af dokumentet. Hvis du bruger mindre tid på at rulle, kan du bruge mere tid på at arbejde og lege.

Oppefra Alt-i-et-design
eMacs alt-i-et-design har nogle fænomenale fordele. F.eks. er der ikke mange ekstra ledninger mellem skærm og computer, så den er meget let af stille op, og rodet på skrivebordet er holdt på et minimum. Ud over den imponerende 17" skærm, er eMac forberedt til AirPort og leveres med en indbygget 10/100BASE-T Ethernet-port til hurtigt Internet, FireWire, USB og utrolige stereohøjttalere - alt sammen i en kompakt computer, der er mindre end de fleste PC-skærme. eMac har ca. samme størrelse som en iMac med 15" CRT-skærm - faktisk er den 8 mm. kortere. Kabinettet er fremstillet af brandhæmmende polycarbonat - det samme materiale, der bruges ved fremstilling af skudsikkert glas.

CD-/DVD-drev Den har det drev, du har brug for
eMac leveres med et CD-RW-drev, der er perfekt til at afspille CD-ROM'er og til at brænde dine egne musik- og data-CD'er. Bemærk, at en CD-R (R står for "recordable") har plads til 650 MB data - svarende til mere end 450 disketter - hvilket gør den til den oplagte løsning, når du skal arkivere digitale medieprojekter eller dele dem med andre.

Stopur Den hurtigste vej til Internet
Se hvor hurtigt eMac får dig på Internet. Den er så let at opstille og bruge, at du kan surfe i løbet af mindre end ti minutter vha. en bredbåndsforbindelse via 10/100BASE-T Ethernet-porten (inklusive DSL- og kablemodem), det indbyggede 56 K-modem eller trådløst via et AirPort-kort* (ekstraudstyr). Første gang du tænder for eMac, vises den særlige indstillingsassistent til Internet, der automatisk konfigurerer systemet til din Internetudbyder. Du skal kun bruge en telefonforbindelse - eMac leveres komplet med resten.

*Til trådløs Internetadgang kræves en AirPort-base og en Internetforbindelse (evt. mod betaling). Visse Internetudbyderes udstyr er ikke kompatibelt med AirPort. Rækkevidden afhænger af bygningskonstruktionen.


Historien bag eMac
Apple udviklede eMac efter at have talt med lærere og elever om, hvad de ønskede sig mest af en computer - muligheder og egenskaber som PowerPC G4-processor, en 17" flad CRT-skærm, et alt-i-et-design og mange kraftfulde programmer - til en overkommelig pris. Og så skete der noget. Apples omstillingsbord lyste op som et juletræ. Telefonerne begyndte at ringe og ringe. Så kom orkanen af e-post. Alt sammen fra folk i alle aldre, der krævede at få besked om, hvornår de kunne købe en eMac til hjemmet. Og vi kan med glæde fortælle, at svaret er “nu”.

Mac OS X betyder stabiltet og driftsikkerhed
eMac leveres med Mac OS X, Apples kraftfulde og brugervenlige operativsystem, der er så stabilt som kun Unix kan være. Som det første operativsystem, der er udviklet til det 21. århundrede, understøtter Mac OS X de fleste af dine eksisterende eksterne enheder. I dag findes der tusindvis af programmer, der fuldt ud udnytter Mac OS X's styrke og alsidighed, inklusive den meget roste Microsoft Office-pakke til Mac OS X.

Programmer til den digitale livsstil
eMac har alt det, du elsker ved Apples produkter - inklusive iMovie, iPhoto, iTunes, AppleWorks, FireWire, USB med Apples legendariske brugervenlighed - plus funktioner og egenskaber, som du har efterspurgt ved en computer til en overkommelig pris.

eMac på vippefod Stå fast
Vippefoden har Apple udviklet specielt til eMac. Den gør brugerne i stand til at vippe skærmen -5 til +15 grader op og ned og dreje den 360 grader (er ekstraudstyr).

To FireWire- og fire USB-porte
Alle nye eMac-computere har to indbyggede lynhurtige 400 Mbps FireWire -porte og fem 12 Mbps USB -porte (inklusive to i tastaturet), så du let kan slutte eMac til hundredvis af eksterne enheder.

AirPort og kort
Bliv trådløs med 802.11b
Du kan anbringe din eMac, hvor du vil i huset, ikke blot der, hvor der tilfældigvis er et telefonstik eller en højhastighedsforbindelse, fordi eMac leveres foreberedt til trådløst AirPort-netværk (802.11b). AirPort-kortet kan installeres af brugeren og gør eMac i stand til at kommunikere trådløst med andre computere og oprette forbindelse til Internet (via AirPort-basen). AirPort-basen understøtter op til 50 samtidige brugere (Mac eller PC), der alle deler en enkelt internetforbindelse. Hver AirPort-base har en indbygget Ethernet-port (RJ-45) og et 56 K-modem.

Lydindgang
Med en lydindgang kan du slutte eksterne lydkilder som f.eks. en mikrofon eller en båndoptager til eMac, så du kan importere dine egne optagelser.


. . .
-
eMac
a

-
app
2002