eMac med OS X Software, der lader dig klare alt.

G4-processerGrafik & lydDigitalt samlingspunkt

Løs opgaver, som du aldrig før ville påtage dig på en personlig computer - lige efter den er pakket op.

eMac leveres pakket med software, der er så brugervenlig, at du vil udrette fantastiske ting næsten uden at kigge i håndbogen. Nu kan du brænde musik-CD'er, fremstille egne film, administrere dine digitale fotografier - surfe på Internet (og oprette din egen hjemmeside), chatte på Internet, sende e-post til venner og familie, spille spil, sende og modtage fax og løse komplekse beregninger. Du kan også bruge eMac til at oprette regneark, databaser og præsentationer.

Mac OS X CD Den optimale platform til den digitale livsstil
Mac OS X, Apples nyeste operativsystem, er centrum for det hele. eMac leveres med den nyeste version af Mac OS X, det første operativsystem, der er designet til det 21. århundrede. Mac OS X er baseret på UNIX for at opnå optimal stabilitet og robusthed, og det gør det til et helt moderne operativsystem, der arbejder sammen med det eksisterende netværk og de fleste eksterne enheder - og det hele klares med den legendariske enkelthed og elegance, der kendetegner Macintosh.

Mac OS X er udviklet specielt til Internet og indeholder mange af de samme teknologier, som Internet er baseret på. Med Mac OS X er det nemt at etablere forbindelse, hvad enten du bruger et traditionelt modem, et ISDN-, DSL- eller kabelmodem eller en Ethernet-forbindelse. Indstillingsassistenten hjælper dig med at oprette forbindelse, så du allerede kan sende din første meddelelse med e-post efter et par minutter. Og eMac leveres med al den software, som du får brug for, når du kommer på nettet og begynder at surfe, inklusive den populære webbrowser Internet Explorer samt Adobe Acrobat Reader til PDF-dokumenter (Portable Document Format).

eMac er pakket med software, som ingen Windows-PC kan leve op til, inklusive et fantastisk softwarebibliotek, der omfatter Apples prisbelønnede iTunes 2, iMovie 2, iPhoto*, QuickTime, AppleWorks 6, Mail, Microsoft Internet Explorer, Otto Matic, Deimos Rising, Mac OS X Chess, Top Calculette Pro, Acrobat Reader og FAXstf 10.0 Preview.

Kompleks AW Få fat på det hele
AppleWorks 6 er en komplet programpakke med seks kernekompetencer. Du kan fremstille fantastiske lysbilledshows, skrive boganmeldelser, oprette regneark og kartoteker og tegne og male digitalt. Skal du bruge Microsoft Word- og Excel-dokumenter? AppleWorks 6 indeholder de nødvendige oversættere, så det er heller ikke noget problem. Du kan endda arkivere dokumenter i Word- og Excel-format. Skal du bruge digitale billeder til at illustrere dine ideer? I AppleWorks 6 er der fri adgang til et bibliotek på Internet med mere end 25.000 vektortegninger i høj kvalitet. Det hele er helt integreret.

Otto Spil Otto Matic
Otto Matic er et 3D-spil, der tager dig med tilbage til 1957, da en flåde af flyvende tallerkener fra Planet X invaderede vores planet. Oplev 10 baner på underlige fremmede planeter, og bekæmp 25 farlige rumuhyrer med hele 7 forskellige rumvåben. Blandt andet vil du komme til at kæmpe mod store radioaktive grøntsager, stå på ski efter et enormt metaluhyre på et hav af forurenet slam, ride på sæbebobler tværs over giftige søer af slimet stads - det hele naturligvis kun for sjov.

*iPhoto skal måske hentes på Internet.

 applications Indbyggede Internetprogrammer
Mail er Apples eget brugervenlige program til at skrive og læse e-post med. Med Mail kan du oprette og gennemse omfangsrig e-post med sjove skrifttyper, billeder og lyd. Og Mail indeholder en indbygget adressebog, hvori du kan gemme kontaktoplysninger om familie og venner. Surf på Internet, hent arkiver og køb ind med Microsoft Internet Explorer, verdens mest populære webbrowser, der er fremstillet til Mac OS X.

Deimos Rising

Den nye stjerne
Deimos Rising er et hurtigt arkadespil i stil med Mars Rising. Deimos Rising er udviklet specielt til Mac OS X og kombinerer fænomenal 16 bit grafik, buldrende lydeffekter, hårdtpumpet musik og action uden afbrydelse - du kan ikke undgå at blive afhængig.

Understøtter plug-and-play-enheder
Mac OS X understøtter plug-and-play-enheder, så du kan bruge de mest moderne og populære USB- og FireWire-tilslutningsenheder. Tilslut dit kamera, DV-kamera, iPod eller printer. Systemet vil omgående genkende enheden, og du er klar til at arbejde.

Tusindvis af softwaretitler
Skal du af den ene eller anden grund bruge flere programmer, så findes der tusindvis af titler til Mac OS X.


. . .
-
eMac
a

-
app
2002