Xserve-arkitekturXserve-arkitektur

Rack-optimeret arkitektur.

DesignArkitekturAdministrationSupport

Xserves serveroptimerede systemarkitektur indeholder supereffektive 1 GHz PowerPC G4-processorer, en avanceret hukommelsesarkitektur og et I/O-system med stor båndbredde. Og disse kraftfulde hardwarefunktioner underbygges yderligere af den professionelle Mac OS X Server, som er optimeret til uovertruffen ydeevne på Xserve-systemer.

630 gigaflop processorkraft
G4-processoren er udviklet til at drøne derudad for fuld skrue. Den indeholder en kraftfuld enhed til flydende kommaberegninger, vektorbehandlingsenheden Velocity Engine og parallel processorfunktionalitet. Faktisk kan et processorsystem med to processorer udføre op til 15 mia. flydende kommaberegninger pr. sekund, også kaldet 15 gigaflop. Så et rack på 2,45 m med 42 Xserve-systemer kan levere 630 gigaflop processorkraft.

1 GHz PowerPC G4 1 GHz PowerPC G4-processor: PowerPC G4 indeholder en “pulsåre” med syv processortrin, 128 bit hukommelsesstier mellem L1- og L2-bufferen og en kraftfuld enhed til flydende kommaberegninger, der kan udføre dobbelt så præcise matematiske beregninger i en enkelt processorcyklus. PowerPC G4 understøtter også “pre-fetch”-funktioner (øger ydeevnen ved at hente og arkivere data, før processoren giver besked om det) med op til fire samtidige 32 bit datastrømme - i modsætning til Pentium III, som kun kan klare en enkelt 32 bit blok “pre-fetch”.

Velocity Engine: PowerPC G4-processoren er endnu mere effektiv pga. Velocity Engine, en frygtindgydende hurtig 128 bit processorenhed til parallel vektorbehandling. I programmer, der er udviklet til at udnytte vektorbehandling, accelererer Velocity Engine databehandlingen ved at arbejde på flere data samtidig. Den kan bearbejde data i blokke på 128 bit i stedet for blokke på 32 eller 64 bit, som er standarden i traditionelle processorer. Understøttelse af Velocity Engine er indbygget i Mac OS X Server, så der virkelig bliver sat skub i komplekse matematiske databehandlingsopgaver, der kræver stor båndbredde.

To RISC-processorer: Xserve er den første professionelle server, der kan byde på to RISC-processorer i en 1U-indpakning. Det er 1 GHz PowerPC G4 med to processorer, der leverer den store beregningskraft til processorkrævende opgaver. Mac OS X Server kontrollerer denne kraft vha. dynamisk styring af flere opgaver på begge processorer, så serveren kan klare op til dobbelt så meget som et system med en enkelt processor på den samme tid. Og da Mac OS X Server er “multithreaded”, kan serverprogrammer, der bruger systemtjenester som f.eks. arkivdeling og netværk, opnå meget højere ydeevne, når de afvikles på Xserve med to processorer.

L3-buffer: Med lynhurtig DDR SRAM, der giver hurtig adgang til data og programkode (op til fem gange hurtigere end fra hovedhukommelsen), indeholder Xserve-systemets L3-buffer en dedikeret 64 bit datasti til processoren, der giver en overførsel på 4 GB pr. sekund uforstyrret af andre dataoverførsler. I systemer med to processorer har hver processor sin egen L3-buffer (som også gør de to processorer i stand til at dele data uden at holde pause for at opdatere hovedhukommelsen) og en dedikeret bus til store overførsler.

Avanceret hukommelsesarkitektur: Xserve maksimerer beregningskapaciteten vha. en avanceret hukommelsesarkitektur: L2-buffer, der afvikles med processorhastighed, dedikeret ultrahurtig L3-bufferhukommelse og DDR-RAM.

DDR-RAM: Xserve har fire DIMM-pladser til professionel PC2100 DDR SDRAM. Denne lynhurtige hukommelse kan klare to hukommelseshandlinger pr. cyklus med en datahastighed på 266 MHz - en gnistrende hurtig overførsel på 2,1 GB pr. sekund. Det er dobbelt så meget som den SDR RAM, der bruges i andre servere af denne kaliber. Hukommelseskapaciteten kan skaleres op til 2 GB, så du kan skalere din serverhukommelse op, så den kan afvikle RAM-krævende programmer samtidig og tackle store udsving i RAM-behovet.

Direkte hukommelsesadgang: Xserve I/O-undersystemer har direkte adgang til den lynhurtige DDR-RAM. Derfor kan PCI-kort og harddiske arbejde hurtigere, fordi processoren ikke behøver at blive involveret i dataoverførslen.

Gigabit Ethernet To selvstændige Gigabit Ethernet-porte: De to 10/100/1000BASE-T Ethernet-porte - en på hovedkortet og en på et PCI-kort, der er installeret i PCI-/AGP-pladsen (halv længde) - tilvejebringer en enorm båndbredde til netværk. Separate busser sikrer maksimum databehandling i begge porte.

Serveroptimeret I/O: Skalerbar I/O-understøttelse honorerer de krav, som stilles af netværks- og lagringsløsninger, der kræver stor båndbredde.

PCI-pladser PCI-pladser giver høj ydeevne: Xserve leveres med to 64 bit, 66 MHz PCI-pladser med en fænomenal overførselshastighed på op til 533 MB pr. sekund - rigeligt med båndbredde til krævende I/O-programmer og forbindelse til meget hurtige netværks- og lagringsenheder samt enheder til sikkerhedskopiering.

VGA-grafikport: Det installerede grafikkort indeholder en VGA-port, så du kan tilslutte professionelle VGA-skærme og KVM-switche (en forkortelse for det engelske “keyboard-video-mouse”). Du kan starte serveren uden skærm, da den automatisk benytter en sikker opløsning (800 x 600 punkter ved 60 Hz) og lader dig slutte en skærm til serveren uden at skulle starte igen.

ATI Radeon 8500-grafikprocessor (GPU): Hvis du lever af at være kreativ og planlægger at bruge Xserve som en velordnet arbejdsplads, bør du bestille et system med en ATI Radeon 8500-grafikprocessor (med 64 MB DDR-skærmhukommelse, understøttelse af to skærme og DVI-, VGA- og S-videostik) installeret i AGP 4X-pladsen.

Tre FireWire-porte: Med to porte bag på kabinettet og en foran kan du tilslutte to FireWire-enheder med stor båndbredde (IEEE 1394a) som f.eks. lagringsenheder og lyd- og videoenheder.

To USB-porte: Lader dig tilslutte to tastaturer, mus eller andet eksternt udstyr.

DB-9 seriel port: Via denne professionelle serielle port (til stik med 9 ben) har du adgang til systemet gennem en seriel konsolforbindelse.


. . .
-
 Xserver
a

-
Maj
2002