Du har aldrig set noget lignende. For der har aldrig eksisteret noget lignende.

En banebrydende Retina-skærm. 100% flash-arkitektur. De hurtigste processorer til mobile enheder. Utrolig tynd og let 13" og 15" design. Tilsammen fører disse funktioner den bærbare computer et helt nyt sted hen. Og det vil de også gøre med alt, hvad du bruger den til.

Retina-skærm. Se det store billede. Ned i mindste detalje.

Vi ville have en skærm, der var lige så levende som din fantasi. En skærm, hvor alt det, du ser, er helt levende, detaljeret og skarpt. Med 15" MacBook Pro med Retina-skærm har vi skabt en bærbar computer med verdens højeste skærmopløsning. Den eneste, der er næsten lige så god? Den superkompakte 13" model. De findes kun to som dem. Og de er i deres helt egen klasse.

Pixeludsigt i millionklassen.

Når der er så mange pixel i en skærm – over fire millioner på 13" modellen og over fem millioner på 15" modellen – er resultatet ganske enkelt utroligt. Pixeltætheden er så høj, at øjet ikke kan skelne de enkelte pixel. Billeder bliver langt mere realistiske. Teksten står knivskarpt. Med en utrolig opløsning på 2560 x 1600 på 13" MacBook Pro og en lige så imponerende opløsning på 2880 x 1800 på 15" MacBook Pro kan du se mere af dine billeder med høj opløsning og nøjagtig gengivelse af hver eneste pixel.

Flere farver og mere kontrast. Mindre genskin.

Retina-skærmen reducerer genskin med op til 75% uden at give køb på de utrolige farver og den fantastiske kvalitet. Faktisk har den 29% større kontrast end en almindelig MacBook Pro-skærm. Sort er sortere. Hvidt er hvidere. Og alt der imellem er mættet og levende. IPS-teknologien giver et bredt 178 graders overblik over alt på skærmen, så du vil se forskellen fra næsten alle vinkler. Og du vil blive meget glad for det, du ser.

13" MacBook Pro med Retina-skærm har næsten to millioner flere pixel end et HD-fjernsyn. 15" modellen har over tre millioner flere.

 

100% flash-lagring. Får alt til at gå hurtigere.

Når dit mål er at bygge fremtidens bærbare computer med stor ydeevne, skal du starte med fundamentet. Fundamentet for MacBook Pro med Retina-skærm er flash-teknologi. Når du bygger en bærbar op om en flash-arkitektur, bliver alt ikke kun mere holdbart, driftsikkert og batterieffektivt, det bliver også hurtigt. Virkelig, virkelig hurtigt.

Der er jo en grund til, at det kaldes “flash”.

Du vil mærke en forskel i alt, hvad du gør – det tager kun få sekunder at starte, programmer åbnes hurtigt, og det føles utroligt flydende og hurtigt, når du navigerer på skrivebordet. Det skyldes alt sammen flash-lagringen, som giver dig op til fire gange så stor ydeevne som en traditionel harddisk.1 Så du kan importere store fotobiblioteker til Aperture på ingen tid. Og på 15" modellen sørger flash-lagring sammen med quad-core-processorer og diskret grafikkort for, at selv de mest krævende redigeringsopgaver i Final Cut Pro udføres hurtigt. Da disse MacBook Pro-modeller leveres med op til 768 GB flash-lager, kan du tage alle de vigtige arkiver med dig. Flash-lageret har ingen bevægelige dele, så det er mere stabilt og lydsvagt. Og flash-lagring er utrolig energieffektiv, så MacBook Pro kan være på standby i op til en måned, uden at den skal sluttes til en stikkontakt. Så hvad enten der er gået 1 dag eller 30 dage, er MacBook Pro med flash-lagring parat med det samme fra det sted, hvor du slap.

Lang batteritid. 7 timers driftstid. 30 dages stand-by.

MacBook Pro har mere end bare processorkraft. Den har også en utrolig stor batterikraft. Så du kan gøre mere end nogensinde før – og det på en enkelt opladning.

Strøm til styrke.

En batteritid på 7 timer er imponerende for alle bærbare. Men i en superavanceret bærbar med en skærm med en ultrahøj opløsning, de nyeste processorer og grafikkort og et superslankt design, er det ganske enkelt utroligt. Det indbyggede batteri sikrer op til 1.000 fulde opladninger og afladninger og op til 30 dages standby.3

Op til 7 timers
trådløs brug

De hurtigste processorer til mobile enheder. Dual-core. Quad-core. Seriøs kræfter.

MacBook Pro med Retina-skærm er udstyret med de nyeste Intel dual-core- og quad-core-processorer. De er musklerne bag den mest effektive bærbare, vi nogensinde har bygget.

De nye mobile kraftværker.

Med en dual-core Intel Core i5- eller Intel Core i7-processor kan du vha. 13" MacBook Pro med Retina-skærm tage de mest processorkrævende programmer med på farten. Det betyder, at du også kan tage Aperture og hele dit digitale fotostudie med overalt, hvor du tager dit kamera med. Hyper-Threading-teknologien, der forbedrer ydeevnen ved at lade hver enkelt kerne håndtere flere opgaver samtidig, følger med alle modellerne. Og med hastigheder på op til 2,9 GHz og Turbo Boost-hastigheder på op til 3,6 GHz er processorerne klar til næsten hvad som helst.

15" MacBook Pro med Retina-skærm har kræfter til at gøre endnu mere utrolige ting. Tredje generations Intel Core i7-processorer med en topmoderne 22 nanometer mikroarkitektur giver den hurtigste ydeevne nogensinde i en MacBook Pro. Med hastigheder på op til 2,7 GHz, op til 8 MB fælles L3-buffer og Turbo Boost-hastigheder på op til 3,7 GHz klarer disse processorer hurtigt selv de mest komplekse opgaver i professionelle programmer som Final Cut Pro. De understøtter også op til 16 GB superhurtig 1000 MHz hukommelse. Det betyder, at 15" MacBook Pro er klar til at klare enhver tænkelig opgave, uanset hvor du rejser hen.

Næste generations grafik. Helt klart en fremragende skærmoplevelse.

Grafikken vises så hurtigt, flydende og realistisk, at man næsten glemmer, at man ser på en computerskærm.

Kraften bag alle disse pixel.

13" MacBook Pro med Retina-skærm har en Intel HD Graphics 4000 – perfekt til dagligdags opgaver og grafikkrævende kreative programmer. Rul nemt gennem store fotoalbum. Nyd spil med en utrolig detaljerigdom. Og tilslut en ekstern skærm eller to. Det er bare endnu et eksempel på, at 13" MacBook Pro har stor ydeevne, selvom den er lille.

15" modellen har en fænomenal skærm – og en GPU, der passer til den. NVIDIA GeForce GT 650M-grafikprocessoren er baseret på næste generation af Kepler-arkitekturen med 1 GB dedikeret skærmhukommelse og giver op til 60% hurtigere grafisk ydeevne end nogen bærbar computer, vi nogensinde har fremstillet.4 Den leverer tilstrækkelig kraft til den utrolige Retina-skærm med fem millioner pixel og to eksterne skærme. Det gør den, samtidig med at den udfører de mest grafikkrævende opgaver – som gengivelse af HD-video og redigering af RAW-fotografier – på en hurtig, nemt og utrolig flydende måde.

Porte og forbindelser

  • SDXC-kort
  • HDMI
  • USB 3
  • MagSafe 2
  • Thunderbolt
  • USB 3
  • Hovedtelefoner

Fremtiden for hurtig dataoverførsel. Klar til brug i dag.

Alt ved MacBook Pro med Retina-skærm har stor ydeevne – selv I/O-teknologien. Hvad enten du vælger 13" eller 15" modellen, får du to Thunderbolt-porte – den hurtigste og mest fleksible I/O-teknologi, der findes. Det er en kæmpe fordel, når du skal tilslutte, hvad du end kan forestille dig – eksterne skærme, RAID-opstillinger, videokameraer, endda ydre FireWire-enheder (mellemstik sælges separat) og Gigabit Ethernet-netværk (mellemstik sælges separat). Kombiner det med to USB 3-porte, en HDMI-port og en SDXC-kortplads, og efter et par minutter kan du opbygge et helt professionelt studie med MacBook Pro som midtpunkt.

Hold forbindelsen ved lige med den mest avancerede trådløse teknologi.

Mød det ultimative mobile kreative studie. Med tryk på mobil. Med den nyeste trådløse 802.11n Wi-Fi-teknologi med 3 streams5 og Bluetooth 4.0-teknologi kan du tage stikkene ud og stadig være tilsluttet – netværket, trådløse ydre enheder og hele verden. Og med AirPlay og Apple TV kan du afspille video trådløst, vise fotografier og nyde musik fra MacBook Pro på dit HD-fjernsyn.

Lyd og visuelle effekter

Avanceret højttalerdesign. Din bærbare har aldrig lydt så godt.

Du har slet ikke hørt det hele, før du har hørt højttalerne i MacBook Pro. For noget, der er så tyndt og let, er lyden enorm. Med et stort dynamisk område, optimal balance og en sprød, udtryksfuld kvalitet, lyder disse højttalere næsten for godt til at være sandt. Det skyldes, at vi har arbejdet utrætteligt på designet for at maksimere kvaliteten på hver decibel, du hører.

To mikrofoner. De hører dig helt tydeligt.

To indbyggede mikrofoner er fantastiske, når du vil høres. Hvis du f.eks. foretager et FaceTime-opkald, nedsætter mikrofonerne baggrundsstøjen bag den bærbare. Og når du bruger Diktering, opretter de en fleksibel lydstråle, der på intelligent vis justeres og registrerer din stemme – i stedet for den støj, der omgiver dig.

FaceTime HD-kamera

Få din mening frem – klart og tydeligt.

720p FaceTime HD-kameraet sidder i midten lige over Retina-skærmen. Så du kan foretage videoopkald til en iPad, iPhone, iPod touch eller Mac med et FaceTime HD-kamera.6

Multi-touch-pegefelt og tastatur med lys

Rør og brug.

I OS X er Multi-Touch en vigtig del af din interaktion med Mac. Ved hjælp af realistiske, intuitive bevægelser kan du skifte mellem programmer, navigere i dit indhold og udnytte skrivebordsområdet bedst muligt. MacBook Pro med Retina-skærm har et Multi-Touch-pegefelt helt i glas, der fungerer som en stor knap. Så du kan trykke, knibe, skubbe og klikke, som du vil.

En lysere måde at arbejde på.

MacBook Pro er tynd og let og designet til at være med overalt – inkl. steder, hvor lyset kan være meget sparsomt. En indbygget måler til omgivende lys registrerer ændringer i lysforholdene og justerer automatisk lysstyrken i tastaturet og på skærmen. Så du bliver aldrig efterladt i mørket.

iCloud

Dit indhold. På alle dine enheder.

iCloud opbevarer dit indhold og giver dig adgang til din musik, dine billeder, kalendere, kontakter, dokumenter m.m., ligegyldigt hvilken enhed du bruger. Så hvis du tager et billede med din iPhone eller ændrer dine mødeplaner på din iPad, sørger iCloud for, at alt vises på din Mac også. Og det virker begge veje – hvis du opretter en huskeliste på din Mac, kan du foretage ændringer i den på din iPhone.

Retina-optimeret software.

Din yndlingssoftware, som du aldrig har set den før.

OS X Mountain Lion-programmer som Safari, Mail, Kalender, Kontakter m.fl. – samt andre Apple-programmer, inklusive iPhoto, iMovie, Pages, Numbers, Keynote, iTunes, Aperture og Final Cut Pro – er allerede blevet optimeret, så de kan udnytte den smukke Retina-skærm, og der kommer snart opdateringer til andre Apple-programmer. Du kan se de nyeste Mac-programmer, der er optimeret til Retina-skærmen, i Mac App Store

Du kan få flere oplysninger om udvikling af programmer med høj skærmopløsning til Mac, hvis du besøger webstedet for OS X-udviklere.

Det er som at have dit team af eksperter.

Alle nye Mac-computere leveres med professionel rådgivning, prisbelønnet service og support og en hel verden af online-ressourcer.

  1. Test udført af Apple i maj 2012 med testmodeller af 2,6 GHz quad-core Intel Core i7–baserede 15" MacBook Pro-enheder med 512 GB flashlager og 8 GB RAM. 2,4 GHz quad-core Intel Core i7–baserede 15" MacBook Pro-systemer med 750 GB harddisk (5400 o./min) og 4 GB RAM var produktionsmodeller. Test udført af Apple i september 2012 med testmodeller af 2,5 GHz quad-core Intel Core i5–baserede 13" MacBook Pro-enheder med 256 GB flashlager og 8 GB RAM. 2,9 GHz dual-core Intel Core i7–baserede 13" MacBook Pro-systemer med 750 GB harddisk (5400 o./min) og 8 GB RAM var produktionsmodeller.
  2. Test udført af Apple i maj 2012 med testmodeller af 2,6 GHz quad-core Intel Core i7–baserede 15" MacBook Pro-enheder med 512 GB flashlager og 8 GB RAM. 2,4 GHz quad-core Intel Core i7–baserede 15" MacBook Pro-systemer med 750 GB harddisk (5400 o./min) og 4 GB RAM var produktionsmodeller. Test udført af Apple i september 2012 med testmodeller af 2,9 GHz quad-core Intel Core i7–baserede 13" MacBook Pro-enheder med 512 GB flashlager og 8 GB RAM. 2,9 GHz dual-core Intel Core i7–baserede 13" MacBook Pro-systemer med 750 GB harddisk (5400 o./min) og 8 GB RAM var produktionsmodeller.
  3. Batteritid og antallet af opladninger afhænger af brug og konfiguration. Besøg www.apple.com/dk/batteries, hvis du vil vide mere.
  4. Test udført af Apple i maj 2012 med testmodeller af 2,6 GHz quad-core Intel Core i7–baserede 15" MacBook Pro-enheder med NVIDIA GeForce GT 650M og 8 GB RAM. 2,4 GHz quad-core Intel Core i7–baserede 15" MacBook Pro-systemer med AMD Radeon HD 6770M og 4 GB RAM var produktionsmodeller. Test udført ved 1440 x 900 med StarCraft II v(1.4.3.21029) og Civilization V v(1.0.1.511). StarCraft II testet vha. 2012 MLG Winter Arena EGldrA vs IMNesTea-genafsplning fra 11.00-16.00 i høj grafikvalitet. Civilization V testet med den indbyggede leader-benchmark med medium leader-scenekvalitet. MacBook Pro overvåger konstant systemets temperatur- og strømforhold og justerer evt. processorhastigheden for at optimere ydeevnen.
  5. Trådløs internetadgang kræver et trådløst adgangspunkt og internetforbindelse (evt. mod betaling).
  6. FaceTime-videoopkald kræver en FaceTime-kompatibel enhed og en Wi-Fi-forbindelse hos både afsender og modtager. Tilgængelighed via et mobilt netværk afhænger af operatøren; evt. mod betaling.