iBook Chances are there'll be a million movies made from this remarkable new book.

tech specspresentationsdesktop moviesgraphicswirelessmobilitysoftware

Masser af diskplads
Digitale videoarkiver fylder meget - der kræves 3,8 MbyteStoragediskplads pr. sekund. Det betyder, at et minuts video kræver omkring 200 Mbyte diskplads. iBook leveres med en 10 Gbyte harddisk, så der er masser af plads til computerfilm (de fleste færdigredigerede computerfilm varer højst et minut). Men hvis du vil have endnu mere plads, kan du købe en 20 Gbyte harddisk.
Firewire Storage
Og hvis du går rundt med en lille Steven Spielberg i maven, kan du slutte ekstra FireWire-diske til iBook. Hvis du bliver fuldstændig grebet af den nye hobby, kan du faktisk slutte op til 63 serieforbundne FireWire-diske til FireWire-porten på iBook.
Digital Camera
Hvad har du ellers brug for?
iBook leveres med alt, hvad du har brug for til filmfremstilling, undtagen et digitalt videokamera og et FireWire-kabel. iBook leveres med en indbygget FireWire-port, iMovie 2 og den processorkraft, RAM og diskplads, som er nødvendig.

iMovie 2
Med iMovie 2 kan du overføre videoklip fra et digitalt videokamera direkte til harddisken via FireWire-porten på iBook. Du kan redigere klippene og arrangere dem, så filmen fortæller en historie, benytte overgangseffekter og tekstanimationer og endda tilføje musik og visuelle effekter.

iMovie 2Tænk en gang, hvilken frihed det giver, når du kan fremstille film på rejsen - tag de digitale videoptagelser fra ferien eller ekskursionen, og lav korte, spændende film med det samme. Du kan også udveksle film via Internet, hvor mange millioner mennesker kan se dem. Og det er ikke bare fremtidsdrømme - det er allerede muligt med den nye iBook og den medfølgende software til digital videoredigering.

Se højdepunkterne
Efterhånden som digitale videokameraer bliver billigere og findes i flere og flere hjem, kender du sikkert én, der har et digitalt videokamera, eller også har du endda selv et. Og det kamera er sikkert blevet brugt til optagelse af en masse hjemmevideoer, som du egentlig ikke gider at se, fordi der er alt for meget ligegyldigt materiale blandet sammen med de få spændende optagelser, som er værd at gemme.

Det kan du heldigvis gøre noget ved med en iBook nu. Den nye iBook leveres nemlig med iMovie 2, den nyeste version af Apples program til digital videoredigering. Programmet er lige så nemt at bruge som andre programmer til Macintosh. Med iMovie kan du fremstille film på computeren vha. de bedste hjemmevideooptagelser, og med de mange specialeffekter og lydfunktioner kan du gøre filmene så spændende, at andre også gider at se dem.

iMovie 2
Det er hurtigt og nemt at udvælge de bedste dele af videooptagelserne, hvad enten det er højdepunkter fra skolekomedien eller fra en fodboldkamp. Derefter kan du klippe optagelserne og sætte dem sammen til en kort, men spændende film. Så nemt er det at fremstille film med iMovie.

Legende let
iMovie var det første program til digital videoredigering, som også kunne bruges af begyndere helt uden erfaring med fremstilling af film på computeren. iMovie 2 er den næste generation af det prisbelønnede program. Ligesom iBook er det legende let at arbejde med, og ud over de velkendte funktioner fra iMovie leveres det med en række nye, kraftfulde værktøjer og funktioner, som giver dig endnu større kunstnerisk frihed.

iMovie 2Du kan se de færdige film på iBook eller eksportere filmen fra iMovie til et af de QuickTime-formater, som kan bruges til udveksling af film. Du kan f.eks. komprimere filmene og publicere dem på Internet vha. din iTools*-konto og sende dem til andre via e-post.

iTools
Vis filmene frem på nettet
Som medlem af iTools* (som bruger af Mac OS 9 er du automatisk berettiget til medlemskab) får du gratis 20 Mbyte diskplads på Internet. Dette tilbud hedder iDisk, og de 20 Mbyte er din helt personlige diskplads, som ligger fuldt beskyttet på en af Apples Internetservere. iDisk er en helt ny metode til deling, overførsel og arkivering af data på Internet.

iDisk
Hvis du f.eks. er på ferie og med iBook og iMovie 2 har fremstillet en film med optagelser af nogle af dagens sjove oplevelser, er iDisk det perfekte sted til publicering på nettet. Og du kan blive ved med at lægge nye film op, efterhånden som du fremstiller dem, fordi iMovie komprimerer filmene, så de kan afspilles direkte fra iDisk. Du kan endda føre videodagbog på ferien med daglige opdateringer fra hotelværelset.

Sony Digital Media Converter
Gamle videooptagelser
Du behøver ikke at ærgre dig, hvis du har en masse gamle videooptagelser i gamle formater som f.eks. VHS og 8mm - med en Sony Digital Media Converter kan du konvertere de gamle optagelser til digital video og overføre dem til iMovie via FireWire-porten på iBook. Det samme gælder optagelser i Hi-8-format.

* iTools findes kun på engelsk.