Great Gaming Outdoors

tech specspresentationsdesktop moviesgraphicswirelessmobilitysoftware

ATI



Open GL
ATI RAGE Mobility 128-grafikkortet er en af de sejeste grafikkredse, der nogensinde er udviklet, og den er uhyre populær blandt forretningsfolk, der rejser. Det er det grafikkort, som sidder i PowerBook, som er Apples topmodel inden for bærbare computere til professionelle brugere. Og nu sidder kortet også i den nye iBook.

Hvis du undrer dig over, hvad et så kraftfuldt grafikkort som ATI RAGE Mobility 128 laver i en bærbar computer til almindelige brugere, er svaret enkelt. Det skal bruges til hurtige actionspil og multimedie-produktioner. Det skal ikke bare give en væsentlig højere hastighed, men også levere flotte 3D-billeder og realistiske billeder med fotokvalitet.

Her er fordelene
Hvis du konkurrerer med venner, som bruger PC'er, kan du godt udfordre dem. iBook gjorde nemlig grin med de andre computere i en test på ydevene med populære spil og processorkrævende programmer som Macromedia Director og Adobe Photoshop.

Det er heldigt, for computerspillere, der har en Mac, hungrer efter hardware, som kan udkonkurrere modstandere under ekstreme forhold. De vil ønske, at spillet er ovre, inden det egentlig er begyndt. Computerspillere, der bruger Mac, ønsker at være så hurtige på aftrækkeren, at de andre spillere ikke når at se dem. De vil feje deres modstandere af banen så hurtigt, at de ikke opdager, at de er ude af spillet.

Finpuds dine færdigheder i netværksspil
I netværksspil, hvor du kæmper mod andre via et lokalnetværk eller Internet, gælder det om at have den hurtigste skærmopdatering. Hurtig skærmopdatering er nemlig en altafgørende faktor, hvis du skal vinde. Det er det forspring, der gør, at du kan undgå det skidt, de andre smider efter dig. Du kan se dem, før de ser dig, og du kan slippe væk, før de får krammet på dig. Derfor er en hurtig skærmopdatering et af de vigtigste elementer, når du spiller, og det er derfor de store vindere altid omgiver deres taktik med meget hemmelighedkræmmeri - taktikken ligger i udstyret.

Det korte af det lange er, at du kan hamle op med hvem som helst, når du har en ny iBook. Så se at komme på nettet, og finpuds dine spilfærdigheder. Bare for endnu en gang - I rent videnskabeligt øjemed, naturligvis - at bevise, at Macintosh-miljøet med komplet understøttelse af OpenGL er en fremragende platform til spil. Lad den bedste Mac vinde.

Gør iBook terrængående
Hvis man skal stole på nyhederne, er firehjulstrækkere farlige at køre i, uanset hvor hurtigt man kører. Det er sød musik for dem, der spiller på deres Mac. De er nemlig ivrige efter at komme bag rattet i 4x4 Evolution - det banebrydende nye spil, som er udviklet af Terminal Reality og udgives af Gathering of Developers.

iBook
Terminal Reality planlagde at udgive spillet samtidig til Mac-, PC- og Dreamcast-platformen. Spillet er nemlig udviklet med en helt enestående teknik, som gør det muligt for Mac-brugere at spille mod PC- og Dreamcast-brugere via Internet eller via lokalnetværk, som f.eks. findes på universiteter.

4x4 Evolution handler om, hvad der sker, når man kører i forskellige firehjulstrukne biler, lette biler og sportsvogne i kuperet terræn og ikke følger færdselsloven. Deltag i dysten med en iBook. Den leveres med en ATI RAGE Mobility 128-grafikaccelerator, så alle, der kommer efter dig, får ørene i maskinen.