Cinema HD Display

Få luft til dine kreative projekter.

ArkitekturSuperdrive

Power Mac G4-modellerne leveres med så mange brugervenlige programmer, at du kan udføre hundredvis af opgaver - alt fra konvertering af grafik til DVD-fremstilling - så snart du har pakket computeren ud.

Verdens mest avancerede operativsystem
Mac OS X v10.2 Mac OS X v.10.2- det nyeste operativsystem fra Apple - er en sand fornøjelse at bruge. Under den forførende Macintosh-grænseflade gemmer der sig et solidt UNIX-baseret operativsystem med professionel ydeevne. Det bygger på teknologier, som er afprøvet i kamp, og som udfører det tunge arbejde på Internet. Og det er udviklet til at presse det sidste ud af din software.

iCal På et øjeblik kan du overskue dine kommende aktiviteter de næste dage, uger eller måneder, og du kan holde styr på aftaler og begivenheder med flere forskellige kalendere. Du kan oprette separate farvekodede kalendere til dine fritids-, skole- og arbejdsplaner, og du kan se alle dine forskellige kalendere på samme tid i et enkelt vindue.
iCal
iSync iSync gør det muligt at synkronisere kalender- og adresseoplysninger med helt ned til ét minuts præcision mellem PowerMac G4 og Bluetooth-understøttede mobiltelefoner, iPods og Palm OS-enheder.
iChat giver fuld kontrol over dit IM-liv. Dette IM-program gør det mange gange lettere at finde og chatte med dine venner på Internet. Takket være den indbyggede kompatibilitet med AOL Instant Messenger (AIM) får du via iChat og den nye Power Mac automatisk og øjeblikkelig adgang til mere end 150 millioner AIM- og .Mac-brugere.

Reklamepost Med Mac OS X Mail kan du trække og anbringe billeder, lyd og film til din e-post og bruge farver, skrifter og formateringskommandoer til at forbedre din meddelelses udseende. Mail leveres også med et avanceret indbygget reklamepostfilter, der kan identificere reklamepost, samt enkle kriterier, som du selv lærer programmet at anvende til frasortering af reklamepost.

Må vi præsentere: iLife. Pludselig passer det hele sammen.
iLife iLife-programmerne lader dig foretage sjove og kreative ting med dine billeder, din musik og dine film på måder, som PC-brugere kun kan drømme om. Bagefter kan du dele din glæde med familie og venner på mange forskellige måder, f.eks. via e-post, Internet, udskrifter og DVD. Det tager kun et øjeblik at komme op ad starthullerne. Du har ikke brug for en håndbog.

iTunes 3 Digital musik til Power Mac G4
Leder du efter den perfekte sang til at underbygge en film, et lysbilledshow eller en DVD? iTunes 3er i dag den mest elskede musikafspiller, og den giver dig omgående adgang til dit musikbibliotek og dine spillelister fra andre programmer i iLife, præcis som de ser ud i iTunes. Du kan tilmed hurtigt lede din musik igennem - en afspilsknap er inkluderet, så du ikke behøver at starte iTunes blot for at finde den helt rigtige sang.

iMovie 3 En stjerne er genfødt
Nu er den nyeste version af iMovie 3 - det revolutionerende program til digital video, der hjalp brugere af Mac med at fremstille millioner af film - endelig kommet. iMovie 3 har adskillige imponerende nye funktioner, inklusive Skywalker-lydeffekter og visuelle effekter som Overstråling af linse, Stjernestøv, Jordskælv og Ken Burns- og Zoom-effekt. iMovie 3 understøtter naturligvis også QuickTime, mulighed for omgående at sende til iDVD og meget mere.

iPhoto 2 Forestil dig dit digitale liv Med iLife kan du organisere, redigere og dele dine digitale fotos - og endda føje musik til dem. Alt dette skyldes iPhoto 2. Ud over at gøre det muligt at forbedre dine digitale fotos med et enkelt klik på musen, har iPhoto 2 også et værktøj til retouchering, som får pletter til at forsvinde, som var det ren magi. Naturligvis kan du også få adgang til dine fotoalbum fra iMovie og iDVD og føje musik til dine lysbilledshow fra iTunes.

iDVD 3 Opret DVD'er på din Mac Nu kan alle oprette DVD'er med kapitelmærker med iDVD 3. Det eneste, du skal gøre, er at oprette kapitelmærker i iMovie 3, når du redigerer din film. Du kan også søge i iTunes-biblioteket og finde musik til dine projekter, og hurtigt oprette DVD-lysbilledshow ved at vælge dit iPhoto-album, og vælge mellem mange nye temaer i Hollywood-stil.

Noget af softwaren skal du muligvis hente på Internet. Der findes et opdateringstilbud til dem, der har købt en Power Mac med SuperDrive.

OmniGraffle OmniGraffle gør dig i stand til at tegne perfekte diagrammer, slægtstræer, rutediagrammer og diagrammer over organisationer og skitser. Du kan bruge OmniGraffle til at udtænke plottet i en film, udfærdige en oversigt over en organisation eller anskueliggøre milepælene i et projekts levetid.

OmniOutliner er et glimrende værktøj til at skitsere og organisere dine tanker på, have flere lister over gøremål på en gang og registrere f.eks. bøger, CD'er og DVD-film i dit personlige bibliotek.

GraphicConverter lader dig importere billeder fra mere end 100 grafiske arkivformater - og eksportere til 20 - 30 grafikformater. Med GraphicConverter får du både avancerede og grundlæggende funktioner til billedbehandling, “batch”-konvertering og understøttelse af AppleScript.

Art Directors Toolkit lader dig gøre alt fra at se på alle mulige tegn i en skrifttype til at bestemme punktstørrelsen på 1/8" Helvetica “M” og opfange et punkts faktiske farve på skærmen, til at konvertere punkter til pica.

FAXstf X Med FAXstf kan du sende fax direkte fra alle dokumentbaserede programmer til Mac OS X, inklusive Microsoft Office v.X og Acrobat Reader. Og FAXstf understøtter fuldstændig det indbyggede 56 K-modem i Power Mac G4, så du ikke har brug for yderligere hardware eller software for at gå i gang med at sende og modtage fax.

Microsoft Internet Explorer leveres med så praktiske funktioner som Auction Manager, Internet Scrapbook, Search Assistant og Show Related Links.

Adobe Acrobat Reader Med Adobe Acrobat Reader kan du konvertere alle dokumenter til PDF-format (Portable Document Format). Adobe Acrobat Reader 5.0 kan åbne PDF-arkiver på en lang række hardware- og softwarekonfigurationer, og dokumenternes originale udseende bevares altid - med layout, skrifter, henvisninger og billeder.


. . .
-
 PowerMac G4
Februar

-
Dual processor
2003