iPhone 3G

iTunes

Underhold dig selv.

Din iPhone kan indeholde meget mere end navne og numre. Fyld den op med sange, podcasts og lydbøger. Med iPhone og iTunes kan du nemt underholde dig selv hvor som helst og når som helst.

Musik

Gennemse over 6 millioner sange i iTunes Store, lyt til et gratis eksempel på 30 sekunder, og klik for at købe en sang til 8.00 kr. Eller køb musik på din iPhone med iTunes Wi-Fi Music Store. Find et Wi-Fi-adgangspunkt, og tryk på iTunes-knappen. Alle de sange, du køber, overføres direkte til din iPhone, så de er klar til afspilning.

Programmer

Besøg App Store på din iPhone eller computer, og køb programmer i næsten alle kategorier: Spil, erhvervs-, nyheds-, sports- og helseprogrammer samt opslagsværker og rejsestof. App Store giver dig endda besked om evt. opdateringer, så alle dine programmer er ajour.

Gratis podcasts

Besøg iTunes Store, og abonner på tusindvis af lyd- og videopodcasts – gratis. Klik på Abonner, hvorefter den nyeste episode vises i iTunes-biblioteket, så den er klar til afspilning eller synkronisering. Fremtidige episoder overføres automatisk.

Lydbøger

Gennemse de virtuelle hylder i iTunes Store, hvor du finder tusindvis af lydbøger. Alt fra populære romaner til sprogkurser fås som lydbøger til priser fra kun 24.00 kr, og de synkroniseres naturligvis til iPhone.

Enkelte programmer er ikke tilgængelige i alle områder. Tilgængeligheden af programmer og priser kan ændres

Nogle funktioner eller tjenester er ikke tilgængelige i alle lande. Spørg udbyderen, hvis du vil vide mere.