OS X. Det er det, der gør en Mac til en Mac.

OS X er det operativsystem, der står bag enhver Mac. Det er bygget på et bundsolidt UNIX-fundament og er udviklet til at udnytte alle hardwarens muligheder fuldt ud. Og det er designet til at levere verdens mest intuitive og bedst integrerede computeroplevelse.

Software og hardware, der er skabt for hinanden.

OS X er bygget til at få det bedste ud af din Mac, så du får et fuldstændig integreret system, hvor alt arbejder sammen uden problemer. Det samarbejder med processoren i din Mac om at levere den bedst mulige ydeevne. Det samarbejder med pegefeltet, der reagerer superpræcist, i bærbare Mac-computere, så Multi‑Touch-bevægelserne føles naturlige at bruge. Teknologier som Power Nap udnytter Mac-hardwaren til at holde hele systemet ajour, mens computeren er på vågeblus.1 Med OS X får du lang batteritid med avancerede energibesparende teknologier som Timer Coalescing og App Nap. Og det er optimeret til Retina-skærmen med høj opløsning i MacBook Pro med stor ydeevne.

Let at lære, bruge og holde af.

Alt er udviklet til at være nemt og intuitivt – lige fra skrivebordet, som du ser, når du starter din Mac, til de programmer, du bruger hver dag. På en Mac er det nemt at finde, dele og gøre stort set alt. Du kan styre din Mac med enkle og intuitive bevægelser. Dock gør det nemt at åbne dine yndlingsprogrammer. Launchpad giver dig hurtig adgang til et helt bibliotek af programmer. I Finder kan du nemt se og organisere dine filer. Spotlight-søgning gør det legende let at finde den fil, du leder efter. Du kan endda få opdateret dine programmer og systemsoftwaren automatisk. En Mac gør faktisk så mange ting automatisk, at du nogle gange slet ikke behøver at gøre noget selv.

Multi‑Touch på Mac-måden.

Vi mener, at den bedste måde at bruge Multi‑Touch-bevægelser på en computer på er på et pegefelts vandrette overflade. Så føles det helt naturligt for dig at navigere på din Mac, når du trykker, scroller, kniber og swiper med fingrene. Og da Apple fremstiller både hardwaren og softwaren, er Multi‑Touch-bevægelserne utroligt præcise. Når du scroller ned, scroller dokumentet ned. Når du scroller opad, ruller websitet opad. Når du swiper til venstre, flyttes dine billeder til venstre. Disse og andre bevægelser gør alt, hvad du bruger din Mac til, nemt, intuitivt og sjovt.

Udviklet til power. Hele vejen igennem.

Det kræver yderst avancerede teknologier at gøre powerfulde ting enkle. OS X er fuldt af dem. Det er bygget på et bundsolidt, tidstestet UNIX-fundament, der sikrer hidtil uset stabilitet og branchens førende understøttelse af internetstandarder. OS X udnytter Intel-processorerne med flere kerner fuldt ud i alle nye Mac'er. Og de utrolige grafikfunktioner i OS X gør det muligt for programmer som Aperture og Final Cut Pro at give dig hidtil uset power til billed- og videoredigering.

Avancerede funktioner til professionelle. Og alle andre.

Som operativsystem tilbyder OS X praktiske metoder til at få arbejdet udført så effektivt som muligt. Du kan f.eks. organisere og finde filer på flere måder – uanset om de findes på din Mac, på en server eller i iCloud. Med faner kan du samle flere Finder-vinduer i ét, så du kan åbne og organisere alle dine filer fra et enkelt vindue. Og med mærker kan du organisere filer, så du nemt kan finde dem igen ved at søge eller bare ved at klikke på et mærke i indholdsoversigten i Finder. Hvis du vil arbejde med flere programmer samtidig, viser Mission Control et fugleperspektiv af alle aktive processer på computeren. Og hvis du vil bruge en ekstra skærm med din Mac, skal du bare tilslutte den – det kræver ingen konfiguration. Hvis du har en Apple TV-enhed, behøver du ikke engang at tilslutte noget, for du kan bruge dit HDTV som en fuldt funktionel ekstra skærm via dit trådløse netværk.

Hvis du elsker din iPhone eller iPad, vil du også elske en Mac.

Hvis du allerede bruger iPhone eller iPad, vil du straks vide, hvordan du bruger en Mac. Det skyldes, at OS X og iOS indeholder mange af de samme programmer og funktioner: Safari, Mail, Kontakter, Kalender, Kort m.fl. Og takket være iCloud arbejder programmerne på din Mac sammen med appsene på dine iOS-enheder.2 Uanset hvad du gør i programmer som Mail, Kontakter og Kalender på din Mac, sker det også på dine andre enheder. Så hvis du f.eks. tilføjer en kontakt eller kalenderbegivenhed på din iPhone, vises den også på din Mac. Du kan sende kørselsvejledninger fra din Mac til din iPhone. Hvis du tilføjer et møde i kalenderen på din Mac, får du en advarsel på din iPad. Du kan endda starte en iMessage-samtale på din iPhone og fortsætte den på din Mac.

Fantastiske programmer til hverdagsting.

Med OS X får du en samling fantastiske programmer til de ting, du gør hver dag: surf på nettet, FaceTime-videoopkald, beskeder, kørselsvejledninger, administration af kontakter, mails og meget mere. Da de er bygget af Apple specielt til OS X, er de integreret fuldt ud i operativsystemet og med hinanden. Så med et par klik kan du se et kort over en adresse ved at klikke på et kontaktkort, indstille en kalenderaftale fra en mail eller dele et website uden at skifte program. Da de er medfødte programmer – og ikke bare webprogrammer i en browser – udnytter de også al den power, der er i Mac, til at sikre den størst mulige ydeevne. Derudover får du automatisk opdateringer, når de kommer. Og med den indbyggede Mac App Store er det nemt at finde flere fantastiske programmer.

Skabt til at spare på batteriet. Uanset hvor du er.

OS X er powerfuldt. Men det er også bygget til at spare på energien. Avancerede teknologier som App Nap og Timer Coalescing er indbygget i operativsystemet og arbejder tæt sammen med din Mac om at spare på batteriet, når det er muligt – selv mellem tasteanslagene. Det sker alt sammen i baggrunden, så du sparer på energien, uden at du opdager det. Resultatet er, at du kan arbejde og spille længere mellem hver opladning – helt op til 12 timer med 13" MacBook Air og op til 9 timer med 11" modellen.3 OS X indeholder også funktioner, som gør det nemmere at tage din Mac med på farten. F.eks. opretter det automatisk forbindelse til kendte Wi‑Fi-netværk. Takket være AirDrop er det nemt at overføre filer mellem Mac-computere, fordi du kan flytte dem trådløst til computere i nærheden, selvom der ikke er forbindelse til internettet. Og hvis du har sat din Mac på vågeblus, starter den med det samme. Så den er klar, når – og hvor – du skal bruge den.

Vi tænkte på sikkerhed før noget andet.

Alle Mac-computere er designet med avancerede teknologier, der arbejder sammen om konstant at undersøge, kryptere og opdatere din Mac – og i sidste ende sikre, at den er beskyttet. For det første indeholder OS X en række funktioner, der er designet til at beskytte din Mac og oplysningerne på den. Gatekeeper gør det mere sikkert at hente og installere programmer. FileVault beskytter data vha. effektiv kryptering. Sandboxing beskytter systemet ved at isolere programmer fra hinanden og fra systemet og dine data. Find min Mac hjælper dig med at finde din Mac på et kort, hvis du har mistet den, og indstille en adgangskode eksternt m.m. Anonymitetsindstillinger, der kan tilpasses, beskytter dine personlige oplysninger. Den bedste måde at holde Mac ajour på med de nyeste sikkerhedsfunktioner? Installer bare softwareopdateringer – Mac App Store fortæller dig, når der er en opdatering. Og da OS X Mavericks er gratis, er det nemmere end nogensinde at beskytte din Mac.

Kompatibelt med Windows

Med fleksibiliteten og kraften ved OS X passer en Mac ind næsten overalt – inklusive Windows-netværk. Vil du overføre filer, billeder og andre data fra en Windows-computer? Det gør du med Overførselsassistent i OS X. Og hvis du vil bruge Windows på din Mac, kan du gøre det med Boot Camp.4 OS X har indbygget understøttelse af den nyeste version af Microsoft Exchange Server, så du kan bruge din Mac hjemme og på arbejdet og holde alle dine beskeder, møder og kontakter synkroniseret. Og selvfølgelig kan du arbejde med populære filtyper som JPG, MP3 og PDF samt Microsoft Word-, Excel- og PowerPoint-dokumenter.

Indbygget tilgængelighed.

OS X leveres som standard med en lang række hjælpeteknologier, som giver personer med et handicap mulighed for at opleve, hvad Mac'en har at byde på, inklusive mange funktioner, som du ikke finder i andre operativsystemer – uanset hvor dyre de er. Den indbyggede skærmlæser, VoiceOver, der findes på over 30 sprog, gør det f.eks. muligt for blinde og svagtseende at betjene computeren ved hjælp af tastaturkommandoer og bevægelser på et Multi Touch-pegefelt. Med Knapbetjening er det nemmere at navigere i menuer og bruge grundlæggende betjeningsmuligheder som lydstyrke, lysstyrke, skub ud og afspilning af medier. OS X understøtter også som standard over 40 brailleskærme (inklusive Bluetooth-skærme) og mange andre tilgængelighedsfunktioner, f.eks. dynamisk skærmforstørrelse, afspilning af “closed captions og en skalerbar skærm.

Læs mere om OS X og tilgængelighed

  • Syn
  • Hørelse
  • Fysiske og motoriske færdigheder
  • Læsefærdigheder og indlæring
  1. Power Nap requires a MacBook Air (late 2010 or newer), MacBook Pro with Retina display, iMac (late 2012 or newer), or Mac Pro (late 2013 or newer). May require a firmware update.
  2. iCloud requires iOS 5 or later on iPhone 3Gs or later, iPod touch (3rd generation or later), iPad, or iPad mini; a Mac computer with OS X Lion v10.7.5 or later; or a PC with Windows 7 or Windows 8 (Outlook 2007 or later or an up-to-date browser is required for accessing email, contacts, and calendars). Some features require iOS 7 and OS X Mavericks. Some features require a Wi‑Fi connection. Some features are not available in all countries. Access to some services is limited to 10 devices.
  3. Battery life varies by use and configuration. See www.apple.com/dk/batteries for more information.
  4. Microsoft Windows is sold separately. MacBook Air and MacBook Pro support Windows 7 and Windows 8.